Historien om Carl W. Reis A/S​

I 1952 kom blikkenslager Carl W. Reis til Esbjerg fra Sønderborg og overtog Rosenkildes Eftf. i Østergade 30.

I 1969 var lokalerne i Østergade blevet for trange, og virksomheden flyttede ind i den tidligere Willemoes Maskinfabrik i Nørregade 8. Her havde firmaet sin beliggenhed indtil 1990, hvor man flyttede til den nuværende adresse Malervej 14.

I 1973 trådte Knud-Erik Reis, 5. generation i lige linie i blikkenslagerfaget, ind i firmaet. Også han har en solid håndværksmæssig baggrund som blikkenslager suppleret med en ingeniøruddannelse. Knud-Erik Reis afløste Carl W. Reis i 1979, hvor firmaet blev omdannet til et aktieselskab.

I 2002 fik Carl W. Reis A/S sit kvalitetsstyringssystem godkendt i henhold til den lovpligtige kvalitetskontrol.

Efter endt læretid i Aalborg i 2001 vendte Søren Reis tilbage til Esbjerg for at arbejde i familievirksomheden.

I 2005 bestod Søren Reis vvs-installatør eksamenen og er siden blevet medejer af

Carl W. Reis A/S.

Firmaet beskæftiger i dag 20 medarbejdere. Der udføres alle former for opgaver inden for det private, offentlige og erhvervslivet.​

Carl W. Reis A/S • Malervej 14, 6710 Esbjerg V • Tlf.: 75 15 68 00 • E-mail: sr@cwr.dk • CVR: 13 41 10 42